Om bogen

Skriv til forfatterne

Læs mere


Beskrivelser af talerkurser

forord

Frimodighed, sikkerhed og ro har siden Cicero og Cæsar 
været taleres største udfordring. Og spørger man almindelige 
erhvervsfolk hvad de frygter mest her i livet, vil et af de umiddelbare svar fra de fleste da også være "at holde en tale".

Den frygt vil jeg gerne  bidrage til at afhjælpe. Min teoretiske baggrund med lingvistik og kommunikation og mit mange- årige virke som underviser inden for talerteknik har vist mig at langt de fleste mennesker kan lære at holde  en tale.

På den ene side skal en taler bare hjælpes lidt for at over-vinde frygten og finde roen. På den anden side skal han/hun beriges med mere end blot teknik. Bogen går derfor også bagom, indenom og forud for det rent talertekniske.

Så idéen med denne bog er at give værktøjer til hvordan du forbereder, gennemfører og følger op på din tale og dig selv. Men også at give dig baggrund og dybde til emnet. Så enten kan du lade behovet styre læsningen ved at slå op i indekset og hoppe rundt efter behov. Eller du kan dyrke detaljer, meto-der og modeller for at stå stærkest rustet.

Valget er dit! Men der er også andre grunde, nemlig at bogen skal markere at danskerne siden 1942, dvs. i over 70 år, har haft mulighed for at lære Talerteknik. Bogen skal ses som en hyldest til manden der både lagde grundstenen til den danske kursusbranche, og som tog  fat på at lære erhvervslivet at holde en tale. Lars Pedersen, stifteren af  AKTI- Kursus.

Tak fordi du fik en god idé!

Bogens tegnsætning: valgfrit startkomma. Selvfølgelig!

Birthe Berger